Sku’ det nu være sjovt?

– et foredrag om humor, satire og revy

Som del af makkerparret Vase & Fuglsang, har jeg mere end 30 års erfaring med humor og underholdning i bred forstand – fra teater, tv, satirehæfter, comedy og revy. Revyen er stadig en af de mest populære kulturformer i Danmark, og afspejler på godt og ondt tidsånden og danskerne som folkefærd. Men hvad griner vi så af? Forandrer humoren sig med tiden? Og kan man egentlig grine af alt?

Hvordan finder man den gode vinkel på et aktuelt emne, så det fungerer på scenen i f.eks. Cirkusrevyen. Hvordan skræddersyr man en sang, sketch eller monolog til landets førende komikere – fra Ulf P til Linda P.  Et underholdende indblik i processen fra brainstorm til premiere. 

Jeg viser klip fra revyer og shows, og fortæller anekdoter fra maskinrummet i dansk underholdning. Jeg sætter fokus på humorens og satirens betydning i vores liv og samfund, så det tematisk passer ind i højskoleuger om f.eks. kultur, danskhed og livsglæde. Kort sagt: et foredrag med høj aktualitet, indhold og masser at grine af.

Foredragets varighed er 90 minutter – men kan tilpasses efter aftale. Kontakt mig for at høre nærmere om pris og ledige datoer.
renevasejensen@gmail.com eller mobil 2635 5306